Print this post Print this post

Moralsk alvor

NewRightOldRight1crop1,119 words

English original here

Forfatterens bemærkninger:

Dette er et uddrag fra ‘New Right vs. Old Right’. Hvis du ikke allerede har læst det, så skal du læse det. Hvis du allerede har læst det, så læs det igen og igen, til det bundfælder sig.

“This ain’t no party. This ain’t no disco.
This ain’t no foolin’ around.”
—Talking Heads, “Life During Wartime”

Jeg har været aktiv som Hvid Nationalist siden år 2000. Min samlede oplevelse har altovervejende været positiv, men ikke helt og aldeles.  Det sværeste at leve med har ikke været tosserne, men den totale mangel på moralsk alvor, selv blandt de mest velunderrettede og principfaste Hvide Nationalister. Jeg kender folk, der oprigtigt mener at vor race er offer for et bevidst forsøg på folkemord, begået af det organiserede jødiske samfund. Men trods erkendelsen af en rædsel af det omfang, lever de liv præget af forfængelighed, fjollerier og selvforkælelse.

Jeg er overbevist om, at flere mennesker vil involvere sig i vor Sag, hvis vi følger to regler: (1) hver mand afgør selv, hvor åbenlyst og hvor meget han vil involvere sig, og (2) alle andre må respektere de beslutninger. Men vor Sag vil kun blive bragt til sejr, hvis vi kan overbevise folk om (1) at gøre alt, hvad de kan inden for deres selvafgrænsede tryghedszone, og (2) at udvide deres tryghedszoner, så de bliver villige til at løbe større risici for Sagen. Men for at kunne gøre det, må vi forholde os til spørgsmålet omkring moralsk alvor.

Jeg kender Hvide Nationalister, som ville løbe ned ad gaden ved højlys dag, mens de råbte ”Stop tyven!” så højt de kunne, hvis nogen var i færd med at stjæle deres bil. Men når de konfronteres med den kendsgerning, at hele vor civilisation og selve vor races fremtid er ved at blive stjålet, gør de ikke andet end at mumle hentydninger i skyggerne.

Jeg kender Hvide Nationalister som fuldt ud begriber alvoren og omfanget af det jødiske problem, som har set jødiske kup og undergravelser af den ene højreorienterede institution efter den anden, og alligevel tror, at de på en eller anden måde kan ‘bruge’ jøderne til noget.

Jeg kender Hvide Nationaliser, der er fuldt ud klar over, hvor korrupt og fordærvet det politiske etablissement er, og alligevel involverer sig i valgkampe. Jeg kender erklærede Nationalsocialister, der har doneret langt mere til Det Republikanske Parti, end de har til Sagen.

Jeg kender Hvide Nationalister, som bruger halvtredstusinde amerikanske dollar om året på spiritus og strippere – eller tredivetusinde på at spise ude – eller femogtyvetusinde på deres garderober – eller hundredetusinde (100.000!) på et bryllup, og alligevel beklager sig bittert over Sagens mangel på fremgang.

Jeg kender Hvide Nationalister, som giver betydelige andele af deres indkomst til kirker, der fremmer anti-hvide tiltag, men aldrig overvejer regelmæssige donationer til den pro-hvide Sag.

Jeg kender folk med overbevisninger, der placerer dem til højre for Hitler, som påstår at vi aldrig bør hævde, at vi kæmper for den hvide race eller imod jødisk magt, men stadig tror, at vort folk af den ene eller den anden årsag vil slutte op om os, fremfor de 10.000 andre raceblinde, jødevenlige konservative grupperinger.

Jeg kender Hvide Nationalister, der mener at vor race er i færd med at blive udslettet, men insistere på, at vore fjender ”ikke ved, hvad de gør”, at de stikker sig selv blår i øjnene, at de grundlæggende er velmenende, og at det hele bare er en forfærdelig misforståelse.

Jeg kender Hvide Nationalister, som aldrig ville indrømme at hade nogen eller noget, selv ikke den grib, der hakker i deres indvolde.

Der er ingen, der tvinger dem til den adfærd. De opererer alle inden for deres selvafgrænsede tryghedszone. De kunne alle sammen gøre mere, selv inden for deres tryghedszone. Så hvorfor handler de så ikke med den beslutsomhed og den moralske alvor, som truslen om udslettelse af alt, hvad vi har kært, fordrer?

Jeg foreslår to forklaringer. For det første, tror de inderst inde ikke, at vi kan vinde, og derfor forsøger de ikke for alvor. For det andet, og væsentligere, er de stadig knyttet til den borgerlige livsform.

Folk afslører deres sande prioriteter i mødet med Døden.

Den sande intellektuelle sætter sandheden højere end selve livet. Sokrates er en helt for intellektuelle, fordi han valgte døden da han blev stillet overfor valget mellem at opgive sin sandhedssøgen eller døden. De fleste intellektuelle står ikke over for det valg, men skulle det ske, så håber de, at de også vil vise heltemod, for intet afslører sandhedskærlighed som martyrdøden.

Den sande kriger sætter æren over selve livet. Leonidas og De Trehundrede er helte for krigere, fordi de valgte døden da de blev stillet over for valget mellem døden eller vanære. Det er – jeg gentager – ikke enhver kriger, der møder valget så skarpt mejslet, men hvis han skulle gøre det, så håber han, at han vil vælge død og ære, for intet afslører ærekærlighed som heltedøden.

Det borgerlige menneske sætter intet højere end at forblive i live. Han frygter intet mere end en voldsom død. Derfor findes der ingen form for heltedød, der viser oprigtig troskab overfor borgerlige værdier. Den sande intellektuelle dør martyrdøden. Den rendyrkede kriger dør på slagmarken. Det rendyrkede borgerlige menneske ser frem til en behagelig pensionisttilværelse og at dø i sin seng.

Nuvel, talløse amerikanske soldater er døde i kampen for ’frihed’, ’demokrati’ og studiestipendier. Men de er alle blevet bondefanget af mænd, der mener, at intet er værd at dø for, for at sikre at borgerskabet kan tjene penge, spille golf og dø i sengen.

Man har kun én død. Så må selv mennesker der ønsker sig et heroisk martyrium vælge deres kampe med omhu og sikre sig, at deres død gør en forskel. Ja, man skal spare på kræfterne. Ja, man skal passe på sig selv. Ja, man kan ikke leve hver dag, som var det den sidste.

Men disse truismer tjener til at bortrationalisere fejhed. For på et tidspunkt må man spørge sig selv, hvad man sparer sine kræfter til. Til syvende og sidst vindes sejre ikke ved at spare på kræfterne, men ved at bruge dem. Og det, vi ikke giver i livet, bliver taget i døden.

Ikke desto mindre er hele den borgerlige drøm bygget på at undgå denne enkle, ubehagelige virkelighed. Det borgerlige menneske ønsker evig vår og vedvarende fred, at leve lykkeligt på solbeskinnende golfbaner, fri for tragiske valg og tragisk storhed, fri for idealer, der kan gennembore hans hjerte og udgyde hans blod.

Men man kan ikke styrte et system, som man er en del af. Man kan ikke udfordre verdens herrer og regne med at nå pensionsalderen. Man kan ikke kæmpe imod Sauron, mens man holder sig forsigtigt tilbage. Overfor en verdensudslettende ondskab har vi ikke længere råd til at være den slags mænd.

Post a Comment

Your email is never published nor shared.
 
Comments are moderated. If you don't see your comment, please be patient. If approved, it will appear here soon. Do not post your comment a second time.
 
Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*
*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Our Titles

    The White Nationalist Manifesto

    From Plato to Postmodernism

    The Gizmo

    Return of the Son of Trevor Lynch's CENSORED Guide to the Movies

    Toward a New Nationalism

    The Smut Book

    The Alternative Right

    My Nationalist Pony

    Dark Right: Batman Viewed From the Right

    The Philatelist

    Novel Folklore

    Confessions of an Anti-Feminist

    East and West

    Though We Be Dead, Yet Our Day Will Come

    White Like You

    The Homo and the Negro, Second Edition

    Numinous Machines

    The World in Flames

    Venus and Her Thugs

    Cynosura

    North American New Right, vol. 2

    You Asked For It

    More Artists of the Right

    Extremists: Studies in Metapolitics

    Rising

    The Importance of James Bond

    In Defense of Prejudice

    Confessions of a Reluctant Hater (2nd ed.)

    The Hypocrisies of Heaven

    Waking Up from the American Dream

    Green Nazis in Space!

    Truth, Justice, and a Nice White Country

    Heidegger in Chicago

    The End of an Era

    Sexual Utopia in Power

    What is a Rune? & Other Essays

    Son of Trevor Lynch's White Nationalist Guide to the Movies

    The Lightning & the Sun

    The Eldritch Evola

    Western Civilization Bites Back

    New Right vs. Old Right

    Lost Violent Souls

    Journey Late at Night: Poems and Translations

    The Non-Hindu Indians & Indian Unity

    Baader Meinhof ceramic pistol, Charles Kraaft 2013

    Jonathan Bowden as Dirty Harry

    The Lost Philosopher, Second Expanded Edition

    Trevor Lynch's A White Nationalist Guide to the Movies

    And Time Rolls On

    The Homo & the Negro

    Artists of the Right

    North American New Right, Vol. 1

    Some Thoughts on Hitler

    Tikkun Olam and Other Poems

    Under the Nihil

    Summoning the Gods

    Hold Back This Day

    The Columbine Pilgrim

    Confessions of a Reluctant Hater

    Taking Our Own Side

    Toward the White Republic

    Distributed Titles

    Reuben

    The Node

    A Sky Without Eagles

    The Way of Men

    The New Austerities

    Morning Crafts

    The Passing of a Profit & Other Forgotten Stories

    Asatru: A Native European Spirituality

    The Lost Philosopher

    Impeachment of Man

    Gold in the Furnace

    Defiance